Køb Ethereum i 2023

Ethereum kan købes på mange forskellige børser, og det kan være en jungle at finde rundt i – køb Ethereum nemt og hurtigt igennem denne side. Hvad skal man kigge efter? Hvordan får man de laveste gebyrer? Bliver jeg snydt? Alle disse spørgsmål, og mange flere, svarer vi på, på denne side. Ordene Ether og Ethereum begge bruges om kryptovalutaen ETH.

Hvis du vil have et meget kort og hurtigt overblik over gode muligheder for at købe Ether, har vi opstillet dem herunder.

Firi

5/5

Annonce. Kryptohandel indebærer høj risiko. Tidligere afkast udtrykker ikke fremtidige afkast. Min. 18 år.

Det generelle indtryk

Vi er generelt store fans af Firi, fordi du nemt kan verificere din konto med MitID, og så er du i gang. Derudover fungerer det egentlig også som en traditionel børs, hvor du kan indsætte penge og have dem liggende, indtil du køber eller sælger kryptovaluta. Dette er en stor fordel.

Udover ovenstående, så er der en masse forskellige betalingsmetoder, som gør det meget nemt for danskere at købe Ether og andre valutaer.

Gebyrer

Gebyrerne hos Firi er mellem 0,70%-3,90%. Dette afhænger i stor grad af, hvad du handler og hvordan du betaler for det. 

BitInvestor

5/5

Annonce. Kryptohandel indebærer høj risiko. Tidligere afkast udtrykker ikke fremtidige afkast. Min. 18 år.

Det generelle indtryk

Hvis du blot skal have en portion Ethereum her og nu, så er denne platform meget god til formålet. Først og fremmest er denne på dansk, og du får dermed også dansk kundeservice. Du kan betale med en masse betalingsmetoder, som du ikke kan andre steder – herunder MobilePay.

Gebyrer

Gebyrerne er meget fair i forhold til at du kan betale med forskellige betalingsmetoder. Der er et spread på 0,5%, og så betaler du mellem 1,9%-2,9% afhængigt af betalingsmetoden.

Kort fortalt: Køb af Ethereum

Ethereum billede

For at købe Ether (ETH) i Danmark, skal du oprette dig på en handelsplatform eller købe igennem en børs. Som et alternativ kan du også købe af privatpersoner, men der er selvfølgelig en risiko forbundet med dette, da du meget nemt kan blive snydt.

Du kan oprette dig på to meget populære børser ved at klikke på en af de ovenstående links i vores oversigt over de bedste Ethereum handelsplatforme. Ved at bruge vores links kan du, afhængig af partner, få en velkomstbonus eller bedre vilkår – samtidig støtter du også driften af denne hjemmeside.

Efter du har oprettet dig på en af børserne eller platformene, skal du indsætte penge. Dette gøres med kreditkort (Dankort, VISA eller Mastercard) eller igennem bankoverførsel. Hvis der er tale om en udenlandsk hjemmeside, og du skal lave en bankoverførsel, skal du lave det, der kaldes for en SEPA-overførsel. Der er små gebyrer forbundet med dette, og du skal overføre i Euro. Du kan nok forvente at skulle betale mellem 20 og 30 kroner i gebyr til banken plus valutavekslingsgebyr.

Du kan med fordel anvende et kreditkort, fordi det går meget hurtigere end en bankoverførsel. Handler du derimod på en dansk side, kan du i de fleste tilfælde lave en straksoverførsel.

Hvad er Ethereum?

Før vi kan forklare, hvad Ethereum er, så skal vi have styr på begreberne. Ethereum er blockchain netværket, hvor valutaen er Ether. Ether forkortes som ETH, når den handles på de forskellige børser. Hvis man kort skal opsummere, hvad Ethereum er, så kan man kalde det for Bitcoin 2.0. Vil du have den længere forklaring, må du fortsætte med at læse 🙂

Bitcoin blev “opfundet” i 2009, hvorefter den efterhånden har fået stor popularitet. Dette skyldes, at Bitcoin var noget helt revolutionerende – og det kan ses på den nuværende kurs i år 2022, hvor den er på over 200.000 kroner. Man fandt efterhånden ud af, at Bitcoin havde sine svagheder. Det er desværre ikke nemt at ændre på svagheder i Bitcoin-protokollen.

2015: Løsningen kommer

I 2015 kom svaret på Bitcoins problemer, og det var Ethereum. Nu kunne man pludselig gøre mange flere ting på blockchainen, og det tog hurtigt fart derfra. Kort efter var der en eksplosion i antallet af ICO’er (Initial Coin Offerings), hvor man kunne betale med Ethereums valuta, Ether. Dette gjorde, at kursen på Ether steg meget hurtigt og ramte omkring 1000 Euro i slutningen af 2017. Var man med i Ethereums oprindelige ICO, så kunne man erhverve Ether med Bitcoin for under én dollar per Ether. Det er noget at tænke over.

Hvad var Bitcoins svagheder, tænker du? Ja, der var et par stykker, og de findes stadigvæk i den dag i dag. For det første, er det meget langsomt at sende Bitcoins over Bitcoin-netværket. Det kan tage op til 10 minutter, med Ethereum tager det som regel under ét minut. For det andet, kan man mange flere ting med Ethereum. Et meget godt eksempel er smarte kontrakter, hvor du igennem kode kan regulere kontrakter. Hvis en person ikke betaler inden for 30 dage, kan man automatisk gøre X og Y. Det kan man ikke med Bitcoin!

Opsummeret: Ethereum har valutaen Ether (ETH), og mange kalder den for Bitcoin 2.0.

Hvad kan Ethereum bruges til?

Vi kom tidligere ind på, at Ethereum kan bruges til smarte konktrakter (engelsk: smart contracts). Men hvad er dette egentlig? Hvorfor er det nyttigt? Er der andre ting? Det vil vi fokusere på, så du får en bedre forståelse for, hvorfor mange køber Ethereum.

Smart contracts

Konceptet omkring smarte kontrakter er ikke nyt, det blev faktisk nævnt tilbage i 1994. Her havde en datalog ved navn Nick Szabo snakket om, at man kunne implementere juridiske kontrakter i computerkode. Efter at blockchain kom på banen, er man begyndt at snakke om det og implementere det, fordi nu er det endelig blevet muligt.

Smarte kontrakter er meget effektive og det gør dem særligt attraktive. En smart kontrakt kan eksempelvis automatisere, udregne og facilitere betalinger. Hvis man har opfyldt sin del af kontrakten, kan en betaling udløses automatisk. Hvilken fordel af det så? Det gør, at man sparer tid, man sparer penge på administration, og man fjerner en del mellemmænd. Køb Ethereum, hvis du ønsker at lave en smart kontrakt- du skal nemlig bruge ETH til at sætte den i verden.

Ejendomme

En branche, hvor Ethereum smart kontrakter kan anvendes meget, er ejendomme. Her er det muligt at have et register på blockchainen over hvem der ejer hvad. Vil man derefter overdrage en ejendom til en anden person, kan man gøre det igennem en smart kontrakt. Igen, der slipper du automatisk for en masse administration. Hvis du i dag skal købe en ejendom, skal du betale et tinglysningsgebyr (og det er dyrt!). Dette kunne man eventuelt slippe for, fordi man automatisk kunne tinglyse ejendommen.

Valg

Under et valg er det meget vigtigt, at alt kører efter meget specifikke regler. Det lyder som noget, en smart kontrakt nemt kan klare. Og det kan den også! I USA går der snakke om, at valget er blevet vundet på et forkert grundlag. Hele denne diskussion kan man undgå ved at gøre det igennem smarte kontrakter.

Forsikringer

Hvad hvis både du og forsikringsselskaberne kunne spare penge? Ja, det kan de selvfølgelig med smarte kontrakter. Dette skyldes, at man kan automatisere sagsbehandlingen. Resultatet er, at man nu kan spare en masse administrationsomkostninger, og det betyder, at du sparer penge. Rent praktisk ville man gøre det på den måde, at man havde nogle på forhånd definerede regler for udbetaling af erstatning, som kan gennemtvinges igennem en smart kontrakt.

Kilde: Kaleido (2020)

Betalingsmiddel: Køb varer med Ethereum

Ethereum, eller rettere sagt Ether (ETH), kan selvfølgelig også anvendes som et betalingsmiddel. I dag ser man meget få butikker, der accepterer Bitcoin. Derfor går der nok et stykke tid, før betaling med Ether bliver udbredt – specielt i Danmark. Vi har det meget nemt med MobilePay og gode løsninger med kreditkort. Der er dog visse tilfælde, hvor det giver god mening at bruge kryptovaluta til at betale med.

Man kan sidestille Ether med kontanter. Det er nemt at bruge, svært at holde øje med. Kan du derfor godt lide at bruge kontanter, fordi du ikke vil have, at bankerne anvender dine data, så kan du med fordel bruge Ether til at handle med.

Køb Ethereum eller tokens til opsparing

Du kan i princippet godt anvende Ether til at spare op med. Enten kan du spare op i ETH, hvor du selvfølgelig skal være opmærksom på de store kursudsvingninger. Ellers kan du købe en token, der følger Dollaren (USD) eller en anden valuta. På den måde kan du faktisk have digitale kontanter liggende uden for banksystemet.

Det er en meget atypisk måde at opspare på, men hvis du gør det, så kan du også anvende disse fiat tokens til at handle med. Fordelen er, at du ikke længere skal tage højde for kursudsving. Bitcoin og Ethereum har det nemlig med at svinge mange procent fra dag til dag.

Hvad er tokens?

Hvis du ikke sidder med kryptovalutaer hver dag, så kender du nok Ethereum på grund af de mange tokens, du har hørt om. Men hvordan fungerer tokens? Hvad er det for noget?

Det korte svar: Forestil dig, at du kunne bygge ekstra valutaer ovenpå Ethereum. Det er tokens.

ERC-20 tokens

Du skal ikke lade dig skræmme af ordet. ERC-20 er blot navnet på den tekniske standard, der danner fundament for rigtig mange tokens baseret på Ethereum. Hvis man skal forklare det helt simpelt, så angiver ERC-20 nogle regler, som alle tokens skal følge.
 
ERC-20 tokens bliver udstedt på Ethereum-netværket. Kan du huske, at vi skrev, at det er ekstra valutaer oven på Ethereum? Det er altså inden for samme økosystem, men en anden valuta. Du bruger din Ethereum wallet til at sende og modtage tokens med. Du betaler transaktionsomkostninger med ETH (i form af gas).

Eksempler på ERC-20 tokens

Nogle meget populære tokens bygget oven på Ethereum (ERC-20), er følgende: OmiseGO (OMG), Maker (MKR) og Basic Attention Token (BAT). Du har måske hørt om nogle af dem og troet at de var en kryptovaluta for sig selv. Nu ved du, at de faktisk bare er en token oven på Ethereum.

Mange mener, at Ether stiger i værdi, fordi man jo skal bruge Ether for at sende tokens og interagere med platformene. Køb derfor Ethereum, hvis du ønsker at sende ERC-20 tokens.

Kilde: Investopedia (2020)

ICO: Køb tokens med Ethereum

En ICO er en Initial Coin Offering og er en måde at rejse penge på for virksomheder igennem kryptovaluta. Her har man med en smart kontrakt muligheden for at udstede tokens til ens projekt eller platform, når folk køber og overfører Ether. Den blev meget populær i slutningen af 2017, hvor næsten alle købte Ether for at kunne købe tokens i et angiveligt lovende projekt.

Om tokens in 2022

I dag i 2022 er ICO’er ikke så populære længere på grund af meget svindel med konceptet. Du skal dog være, at hvis du vil købe tokens igennem en ICO, så kræver det køb af Ethereum (Ether).

Hvis du vil købe allerede udstedte tokens, kan du gøre det på en DEX (Decentralized Exchange) eller på børser som Coinbase, hvor man kan handle i mange par med ETH i.